Jeg arbejder med krukken som form og udtryk. Udtryk for en stemning, en følelse og en reflektering af livet omkring mig.
Krukkerne er modelleret meget groft op, hvorefter jeg arbejder mig ind til den præcise form. Jeg tilnærmer mig langsomt det ønskede udtryk.
Det optager mig at få krukkens form, stoflighed og farve til at danne en helhed.
Det sorte, ru og rå skal stå i sprød kontrast til de ofte milde og nedtonede farver i glasuren.