Belægningsstenene er testet af Teknologisk Institut for at undersøge glasurens ridsefasthed, stenenes frostfasthed, og styrke.
De er testet efter de fælles-europæiske standarter:
Clay pavers – Requirements and test methods. Belægninger af tegl til trafikerede arealer – Krav og prøvningsmetode.
Testen af bøj / træk- styrken er inddelt i klasser og mine sten er i den højeste klasse, dvs. at de fint egner sig til at lægge i f.eks. indkørsler.
Frostfastheds testen viste at de ikke frostspringer, testen er at sammenligne med 30 års frostvintre.
Glasurens ridsefasthed er ligeledes testet.
Undersøgelsen blev udført efter DS/EN 101:1993: Bestemmelse af modstandsdygtighed ifølge Mohs. Denne test er ligeledes inddelt i klasser fra 1 -9
Den matte glasur som er grundglasuren på stenene, altså den farve der er udenom dekorationerne er testet til ikke at lade sig ridse af korund (det hårdeste materiale man foretager undersøgelsen med), men glasuren vil naturligvis være modtagelig for en vis afsmitning af forskellige materialer så som kvarts, topas og korund. ( ligesom man kan tegne på asfalt med kridtholdige småsten) Dette fjernes let ved børstning af stenene. Denne glasur ligger således på trin 9
Den blanke glasur som jeg anvender til dekorationerne ligger på 7 i skalaen Det er stadig en stærk og god glasur, men den er lidt mere modtagelig for ridser, hvorfor man må forvente at glasuren på dekorationerne med tiden vil få lidt patina.
Testene viser ikke om stenene vil kunne tåle at man vibrerer dem efter nedlægningen, hvorfor jeg fraråder dette.
I stedet forslår jeg at man ved nyanlæg venter med at nedlægge smykkestenene til de øvrige sten er vibrerede.