Før jeg overhovedet tænkte én kreativ tanke om keramik, har jeg været passioneret blomsterelsker.
Som barn nød jeg godt af min fars haveglæde i vores sommerhus i Liseleje. Senere i livet har jeg stoppet alle vindueskarme til med potteplanter og etableret køkkenhave og blomsterbede, før jeg tømte flyttekasserne, hver gang jeg flyttede.
Dette resulterede i, at jeg besluttede mig for at blive landmand, men efter det obligatoriske ½ års praktik på en bondegård i Dronninge Mølle, indså jeg at det mere var traktorkørsel og mælkekvoter end fuglekvidder og smukke blomster.
Siden da har jeg søgt en måde at forene mit keramiske udtryk med min haveglæde.
Det er blevet til en lille eksklusiv produktion af haveborde og blomstertrapper og ikke mindst mine belægningssten.
Derudover lidt havetilbehør i form af blomsterpinde og pottefødder.
Alt dette kan du læse mere om på de følgende sider.